Afholdte koncerter 2025

Duo Toke og Lasse

Søndag, den 9. marts 2025 kl. 16.00
Søstrehusets korsal, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld
Billetter: Voksne kr. 150, medlemmer kr. 100, børn/unge under 25 år gratis adgang.
Billetsalg ved indgang. 

Billet kan købes på forhånd via mobilepay til 10860. Vis kvittering ved indgang og spring køen over.

Den nyetablerede duo, som består af Toke Hansenius, violin og Lasse Loft Jensen, klaver, fandt sammen under studier i kammermusik på Edsberg Slot ved Stockholm.

Duoen bringer et varieret repertoire med til denne aften. Koncerten byder på musikalske stilarter, der bevæger sig fra wienerklassisk elegance til rumænske folketoner og videre til skandinavisk idyl.

Særlige Sonater
Koncerten er et udpluk af fire af de særligste, i ordets bedste betydning, sonater for violin og klaver. Fra det svenske bringer duoen et mesterværk fra 1905 af den oversete kvindelige komponist, Helena Munktell. Udover denne sonate fremføres W. A. Mozart – K. 379George Enescu – Sonate Nr. 3 og Kort Violinsonate af Rued Langgaard.
Programmet tager således publikum på en 250 år lang rejse tværs over det europæiske kontinent.Den nyetablerede duo, som består af Toke Hansenius, violin og Lasse Loft Jensen, klaver, fandt sammen under studier i kammermusik på Edsberg Slot ved Stockholm.
Duoen bringer et varieret repertoire med til denne aften. Koncerten byder på musikalske stilarter, der bevæger sig fra wienerklassisk elegance til rumænske folketoner og videre til skandinavisk idyl.
Koncerten er et udpluk af fire af de særligste, i ordets bedste betydning, sonater for violin og klaver. Fra det svenske bringer duoen et mesterværk fra 1905 af den oversete kvindelige komponist, Helena Munktell. Udover denne sonate fremføres W. A. Mozart – K. 379George Enescu – Sonate Nr. 3 og Kort Violinsonate af Rued Langgaard. Programmet tager således publikum på en 250 år lang rejse tværs over det europæiske kontinent.

Lasse Loft Jensen, der er opvokset i Randers, bor i dag i Stockholm, hvor han fortsætter sine studier indenfor klassisk klavermusik, samtidig med at han arbejder som freelancer i både Danmark og Sverige. Han har en bred international erfaring, hvilket også afspejler sig i hans musikalske arbejde og valg af samarbejdspartnere.

Toke Hansenius, der har studeret både i Danmark og Sverige, bringer sin passion for både klassisk og moderne musik til scenen, og hans eventyrlyst som musiker har bragt ham rundt i mere end 25 lande med sin rejsekammerat. Dette kulminerer i muligheden for at give værkerne en nutidig relevans og gøre dem levende for et moderne publikum.


Lena Havelund Duo

Søndag, den 2. februar 2025 kl. 16.00
Søstrehusets korsal, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld
Billetter: Voksne kr. 150, medlemmer kr. 100, børn/unge under 25 år gratis adgang.
Billetsalg ved indgang. 

Billet kan købes på forhånd via mobilepay til 10860. Vis kvittering ved indgang og spring køen over.

LEA HAVELUND Duo med Mads Søndergaard

 ”Havelund er en sikker komponist, hvis melodier og lyrik farver den lyttendes tanker med glæde, vemod og eftertænksomhed.” (Jazz special DK 2023).

”Both extraordinary artists consistently immerse themselves with unrestrained passion and virtuosity[…]a wonderful musical adventure.” (René Warny, Muziek Mozaiek Folk and Jazz #3, BE 2023)

“Hun har skabt en række fine og yderst interessante tværgenrekompositioner, som fremføres både stemningsfyldt og ekspressivt.” (rootszone DK januar 2023)

”…Beautiful, pure sounds and slow, dreamy moments.” (Claude Jalet, jazzmania.be August 2023)

 ”Havelund has a crystal clear voice that contrasts very beautifully with the darker tones of her cello.” (Heaven #5 NL 2023)

Lea Havelund Duo (Lea Havelund -sang/cello og Mads Søndergaard, klaver/harmonika) spiller Leas kompositioner fra debutalbummet: ”Ventede Ven,” som blev udgivet i januar 2023. Albummet er blevet taget rigtig godt imod af både presse og publikum. Duoen spiller også endnu nyere musik komponeret af Lea Havelund. Leas musik spænder genremæssigt bredt og indeholder bl.a. nordisk folk, jazz, tango, klassiske elementer mm.

Cellisten, komponisten og sangerinden Lea Havelund har skabt et poetisk og virtuost univers, hvor stemmen varmt blander sig med celloen. Hendes klassiske uddannelse, instinktive musikalitet og gode øre for al slags musik gør hende til en original komponist og arrangør.

Lea Havelund har medvirket i talrige musikforestillinger blandt andet på Østre Gasværk, Folketeateret, Malmø Stadsteater og Det kongelige Teater.

Hun har bl.a. spillet med Bjarke Falgren, Mikkel Hess, Anders ”AC” Christensen, Magnus Hjorth, det internationale ensemble Atlas, Åkervinda og med Bo Stiefs New Dreams Trio med Poul Halberg og Alex Riel. Adskillige gange har Lea Havelund optrådt som solist med bl.a. Odense Symfoniorkester og hun har mange solokoncerter i de nordiske lande bag sig.
Pianisten, Mads Søndergaard begyndte sit jazz-eventyr på den legendariske jazz-bar Bent J i hans hjemby Århus. I 1998 flyttede han til Holland for at studere klaver på Det kongelige Musikkonservatorium i Haag, hvor han tog eksamen i 2003. Herefter flyttede han til København og begyndte at spille med talløse konstellationer af byens jazzmusikere. Mads er en alsidig musiker som bevæger sig indenfor genrerne ragtime, stride, bebop, singer/songwriter, bossa, pop og alt derimellem. Udover klaver spiller Mads også hammond-orgel og accordion.


Folkekons

Torsdag, den 16. januar 2025 kl. 19.30
Søstrehusets korsal, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld
Billetter: Voksne kr. 150, medlemmer kr. 100, børn/unge under 25 år gratis adgang.
Billetsalg ved indgang. 

Billet kan købes på forhånd via mobilepay til 10860. Vis kvittering ved indgang og spring køen over.

Koncert med Folkekons!

Folkekons inviterer til en aften fyldt med med musikalsk nærvær, tradition og fornyelse. Kom og hør studerende fra Folkekons, når de spiller traditionelt og nyskrevet folkemusik, og oplev mødet mellem den nye musik og den gamle kulturarv.

Folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium – i daglig tale kaldet “Folkekons” – har igennem årene været en kilde til både bevaring og innovation inden for dansk folkemusik. Folkekons er en institution dedikeret til at uddanne og inspirere de næste generationer af folkemusikere. På uddannelsen kombineres traditionelle elementer med moderne innovation for at skabe en dynamisk musikscene, der hylder Danmarks rige kulturarv. Turnéen er en helt særlig mulighed for at høre Danmarks folkemusikstuderende midt i den store udvikling, det er at studere dette ene emne i 3-5 år. Koncertprogrammet afspejler ligeledes uddannelsens omfavnelse af den danske folkemusik, samt folkemusik fra andre steder i verden. Dette kommer alt sammen til live ved et musikalsk møde mellem 11 studerende, der alle er forskellige steder i deres uddannelse og udvikling.

I programmet kan man finde gamle, traditionelle, nyfortolkede og kendte melodier, samt nyskrevet materiale. Musikken har en unik lyd! Både pga. de mange forskellige – og til tider utraditionelle – instrumenter der spiller sammen, men også pga. sammenholdet mellem mennesker, der har ønsket om at dele denne fantastiske genre af musik med så mange som muligt.