
Onsdag den18.november KL.19.30
Søstrehusets Korsal
Billetter: Voksne kr. 150, medlemmer kr. 100, børn/unge under 25 år gratis adgang.
Billetsalg ved indgang.
Billet kan købes på forhånd via mobilepay til 10860. Vis kvittering ved indgang og spring køen over.
Karoline og Søren fortolker Sebastian
Sanger Karoline Budtz og guitarist Søren Bødker Madsen, der tilsammen udgør duoen The Blackbirds har tidligere gæstet Klassisk Christiansfeld med deres Beatles-fortolkninger, men vil ved denne koncert spille og synge sange af den folkekære sanger og komponist Sebastian.
Sebastian har skrevet sig ind i vores fælles fortælling med sine sange igennem 6 årtier. Han har fornyet både visetraditionen og musicalgenren med sin helt egen lyd, poesi og indlevelse. Poesien står stærkt i centrum af sangene med sin evige underliggende tone af længsel, men der er også sjove, folkekære og velkendte sange om en pige, der hedder Nana og en mand, der elsker ost. The Blackbirds spiller et udvalg af Sebastians største sange og aktualiserer både gamle og nyere sange fra Sebastians hånd i en helstøbt duokoncert.
Duoen har spillet sammen i 15 år og breder sig over flere repertoirer. De er fantastisk
sammenspillede og har i alle årene turneret med deres Beatles-fortolkninger. Disse
fortolkninger indgår i 20 små programmer, som duoen har lavet i samarbejde med DR.
Søren Bødker Madsener uddannet både fra Det Jyske Musikkonservatorium og fra Basel og Wien. Han har vundet internationale guitarkonkurrencer og har stor koncertvirksomhed i ind- og udland. Karoline Budtz er uddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun favner bredt stilistisk og optræder i mange forskellige sammenhænge lige fra jazz-klubber til kirker og private arrangementer.