Kommende koncerter

Justine Boesen Trio

Onsdag den 13. marts 2024 kl. 19:30
Søstrehusets Korsal, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld
Billetter: Voksne kr. 150, medlemmer kr. 100, børn/unge under 25 år halv pris.
Billetsalg ved indgang. 
Billet kan købes på forhånd via mobilepay til 10860. Vis kvittering ved indgang og spring køen over.

Justine Boesen Trio består af Justine Boesen, Mathæus Bech og Sebastian Bloch, som har kendt hinanden og spillet sammen i over 10 år. Den musikalske samtale er i højsædet, når trioen giver en nærværende liveoplevelse, hvor deres tætte, glædesbårne sammenspil tager publikum med på en rejse. Med akkordeon, to guitarer, kontrabas og sang spiller trioen nyskrevet nordisk musik, og når de tre medlemmer bryder grænserne for det genkendelige, viser de, hvordan moderne nordisk musik kan lyde anno 2023. Trioen samler med deres akustiske instrumenter essensen af vores varme, svævende nordiske genre, og forsanger
Justine Boesens vokallyd trækker både tråde til vores højskoletradition samt nyere vokalisters klang, såsom Helene Blum og Eivør.
Når trioen ikke mødes på fælles grund i den nordiske musik, markerer de sig med stor indflydelse i det danske musikliv: Justine Boesen er en sjældent set kombination af sanger og akkordeonspiller og blev i 2023 nomineret som Årets Nye Talent ved DMA ROOTS. Mathæus Bech spiller sammen med den Danmarkskendte sanger og sangskriver Guldimund, mens Sebastian Bloch spiller og turnerer med den internationalt kendte violinist Harald Haugaard.
I maj 2023 headlinede Justine Boesen også den anerkendte dansk-tyske festival FolkBaltica som deres årlige huskunstner. Derudover vandt trioen tidligere i 2017 en DMA Folk som ‘Årets Nye Talent’ med deres tidligere 12-mands folk-orkester Mynsterland.


Woman of Brass

Søndag den 28. april 2024 kl. 15:00
Brødremenighedens Kirke, Lindegade 15, 6070 Christiansfeld
Billetter: Voksne kr. 150, medlemmer kr. 100, børn/unge under 25 år kr. 75.
Billetsalg ved indgang. 
Billet kan købes på forhånd via mobilepay til 10860. Vis kvittering ved indgang og spring køen over.

Ensemblet er startet i 2022 med ønsket om at sætte fokus på de kvindelige, professionelle messingblæsere i Skandinavien.I en verden, der historisk set har været domineret af mænd, har der ikke været mange kvindelige forbilleder til alle de unge kvinder, som gerne ville være noget ved musikken.Med Women of Brass kommer der nu fokus på alle de dygtige kvinder i branchen, der her er gået sammen i et uniktfællesskab.
Om Women of Brass:
Musikerne kommer med forskellige baggrunde i den professionelle verden; der er både freelancere og fastansatte i alt fra DR Big Band til Aalborg Symfoniorkester. Tilfælles har de spilleglæden, professionalismen og et meget højt musikalsk niveau.
Ensemblet dirigeres af Michelle Rakers – uddannet trompetist fra NorthwesternUniversity i Chicago, hvorefter hun blev trompetist i “The President’s Own” United States Marine Band i Washington. Her blev hun hurtigt dirigent, og var ansat i orkesteret i 20 år.
I dag er MIchelle freelance dirigent med base i Aarhus.
Læs mere om “Woman of Brass” her: https://www.womenofbrass.dk


Paul Hüttel og Anne Hall

Søndag den 1. september 2024 kl. 15:00
Søstrehusets Korsal, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld
Billetter: Voksne kr. 150, medlemmer kr. 100, børn/unge under 25 år halv pris.
Billetsalg ved indgang. 
Billet kan købes på forhånd via mobilepay til 10860. Vis kvittering ved indgang og spring køen over.


The Blackbirds – “Alle os der elsker The Beatles”

Tirsdag den 29. oktober 2024 kl. 19:30
Søstrehusets Korsal, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld
Billetter: Voksne kr. 150, medlemmer kr. 100, børn/unge under 25 år halv pris.
Billetsalg ved indgang. 
Billet kan købes på forhånd via mobilepay til 10860. Vis kvittering ved indgang og spring køen over

Alle os der elsker The Beatles:
Emnet er The Beatles, og rammen sættes af ”The Blackbirds” som består af guitarist Søren Bødker Madsen og sangerinde Karoline Budtz. Duoen spiller en række fantastiske og sprælske fortolkninger af The Beatles´ udødelige sange. Der veksles mellem ord og musik, og eventet er dynamisk, underholdende og professionelt udført.
Genhør perler som ”Hey Jude”, ”Lady Madonna”, ”Here comes the sun” og mange andre.
The Beatles´musik er kommet for at blive! – Unge som gamle har et forhold til den musik, som blev en del af hele den rytmiske musiks udvikling. The Beatles´ omfattende sangskat består i slidstærke sange, der ikke bare tåler nye fortolkninger, men indbyder til det!


Lucie Hendry Trio

Onsdag den 6. november 2024 kl. 19:30
Søstrehusets Korsal, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld
Billetter: Voksne kr. 150, medlemmer kr. 100, børn/unge under 25 år halv pris.
Billetsalg ved indgang. 
Billet kan købes på forhånd via mobilepay til 10860. Vis kvittering ved indgang og spring køen over

Lucie Hendry Trio er et unikt samarbejde mellem den skotske harpenist, Lucie Hendry og to af danmarks kommende jazzmusikere, Dennis Iversen på elektrisk guitar og Christoffer Skovhus på trommer. Trioen spiller Lucie’s originale musik, med rødder i den skotske folkemusiktradition med indflydelse fra musik, som Lucie har samlet under sit ophold og liv i Danmark gennem de sidste år.
Lucie Hendry Trio havde deres første turné i Danmark i sommeren 2023 med optræden på festivaler som Godtfolk Festival, Aarhus and Copenhagen Jazz Festival. Deres musik har også fundet vej og er blevet spillet på radiostationer både i Scotland og Danmark bla. BBC Radio 2, BBC Scotland & DR P8.


Haderslev Drengekor

December 2024 – dato og tidspunkt følger
Brødremenighedens Kirke, Lindegade 15, 6070 Christiansfeld
Billetter: Voksne kr. 150, medlemmer kr. 100, børn/unge under 25 år kr. 75.
Billetsalg ved indgang. 
Billet kan købes på forhånd via mobilepay til 10860. Vis kvittering ved indgang og spring køen over.

”Det er en stor og rørende oplevelse at være til koncert med de 65 sangere fra Haderslev Drengekor. Deres klassiske kirkemusikalske repertoire formidler noget af det smukkeste musik, der overhovedet findes, og drengene går gennem en omfattende dannelsesproces ved at synge i koret.” (Kultur- og kirkeminister, Mette Bock, 2018)

Korets formål er i kraft af et stærkt fællesskab at få gode sociale og musikalske oplevelser. Netop fællesskabet er noget af det unikke i Haderslev Drengekor. 

Fra den yngste dreng på 9 år til den ældste i herregruppen på over 60 år er der et stort spænd. Det er en udfordring, men samtidig også en styrke. 

Koret er som en stor familie. For at yde det ypperste er der brug for alle – høj som lav, ung som ældre. Der knyttes stærke venskabsbånd i et drengekor – venskaber for livet og med uforglemmelige oplevelser som fællesled.