Afholdte koncerter 2014

Afholdte koncerter 2014

Mandag den 13. januar 2014 kl. 19.30 i Brødremenighedens Kirkesal

Kirin Winds

Kirin Kvintettten

KIRIN WINDS er en blæserkvintet, som er dannet af nogle af de unge musikere der gennem de sidste år har fundet vej til Sønderjyllands Symfoniorkester. KIRIN WINDS huser ikke mindre end fire forskellige nationaliteter blandt ensemblets fem medlemmer.

KIRIN WINDS havde sin debut i ALSION i Sønderborg i oktober 2008 og har blandt andre ar-bejdet sammen med Stefan Schilli fra Bayrischer Rundfunk.

Kirin Winds spiller et blandet klassisk repertoire med moderne og ældre kammermusik.

Entre: 100 kr. (medlemmer 75 kr.)

Søndag den 6. april 2014 kl. 15.00 i Brødremenighedens Kirkesal

MGKSYD Kammerkoncert

904248_317516515043372_1564305091_o

35 klassiske MGKSYDelever spiller blandet kammermusik fra alle tidsaldre samt helt nykomponeret musik. I MGKSYD Sinfoniettaen bydes på næste halv symfonisk musik. Orkestret ledes af chefdirgent for Randers Symfoniorkester – David Riddell.

Entre 50 kr. (medlemmer 25 kr.)

Torsdag den 8. maj 2014 kl. 19.30 i Brødremenighedens Kirkesal

Kousy

(Kolding Musikskoles Ungdoms Symfoniorkester)

Kousy-web

Et af Kolding Musikskoles flagskibe og overbygningen på vores strygerskole er KOUSY med 45 musikskoleelever, der under dirigent Troels Lund Nielsen spiller et blandet klassisk symfonisk repertoire krydret med enkelt solistiske indlag.

Gratis koncert

Søndag den 5. oktober kl. 16.00 i Brødremenighedens Kirkesal

Koncert med Collegium Vocale

Collegium Vocale i Dråby Kirke

Collegium Vocale er et vokalensemble bestående af 15 sangere.

Repertoiret favner bredt fra renæssance og italiensk barok til ny skandinavisk kormusik, og omfatter såvel kirkelige som verdslige værker. Ensemblet, der siden starten i 1992 har været baseret i Århus, henter sine medlemmer blandt kompetente amatørsangere i det meste af amtet.

Collegium Vocale har hovedsageligt udfoldet sig indenfor Danmarks grænser, men har også haft koncertvirksomhed på internationalt plan:

  • November 2008: Silver band ved 18th International Festival of Advent and Christmas Music with Petr Eben Prize.
  • Maj 2002 vandt koret guldmedalje ved den internationale Robert Schumann korkonkurrence i Zwickau, Tyskland.
  • August 1995 blev det til 2 plads i den internationale korkonkurrence i Takarazuka, Japan.
  • September 1993 fik koret en 5 plads i den internationale korkonkurrence i Maasmechelen, Belgien.

Dirigenten Michael Deltchev

Korets dirigent Michael Deltchev er fødti Bulgarien og har afgangseksamen fra konservatoriet i Sofia i 1986. Senere har han studeret hos professor Eric Ericson, Stockholm, professor Dan-Olof Stenlund, Malmö, Frieder Bernius, Stuttgart og Peter Phillips, London.

Michael Deltchev er dirigent for en række af danske kor og orkestre, samt gæstedirigent for Jyske Operakor. Han har desuden jævnligt været gæstedirigent i Bulgarien samt USA og har modtaget flere internationale priser for sin koncertvirksomhed, bl.a. Dan-Olof Stenlunds dirigentfonds stipendium.

 

11. nov. -12. nov. – 13. nov. 2014: Koncertrække i Brødremenighedens Kirkesal

Bo Boje Skovhus synger Schubert Lieder

Bo_boje_skovhus-2-300x165

Verdensbarytonen Bo Boje Skovhus sammen med sin faste pianist Stefan Vladar giver eksklusiv koncertrække i Christiansfeld, der bliver afviklet i dagene:

  • Tirsdag den 11. november kl 19.30 – Schubert l – Die Schöne Müllerin
  • Onsdag den 12. november kl. 19.30 – Schubert ll – Winterreise
  • Torsdag den 13. november kl. 19.30 – Schubert lll – Schwanengesang